Førtidspensionist løser vigtige samfunds opgaver som jæger.

Martin F Poulsen med navneskilt og reguleringsvest, klar til at rykke ud til dagens opgaver.

Martin F. Poulsen er reguleringsjæger og bidrager til samfundet selv om han er førtidspensioneret.

Martin på 46 år fra Thy har været meget igennem i sit liv. Han har sejlet med på skoleskibet Georg Stage, prøvet at være fisker samt arbejde med IT-systemer som administrerende chef. I 2003 blev han alvorlig syg. Efter et længere forløb for at klarlægge hans sygdomsforløb og fremtid, var der ikke andet valg end at han måtte førtidspensioneres i 2009.

Han havde gået på jagt hele livet og startede som barn med at gå med sin far på landjagt. Da han selv kunne gå på jagt stod den primært på hagljagt til lands og til vands efter fuglevildt. I dag bliver det ikke til så mange jagture om året da hans sygdom gør at det er svært for ham at være med. Til gengæld er Martin utrolig aktiv reguleringsjæger i sit lokalområde og har omkring 150 opgaver han løser hen over året.

Thisted kommunen kontakter ofte Martin med opgaver fra alle mulige borgere der har problemer med skadevoldende vildt. Kommunens egne matrikler som hospitalet og rensningsanlægget benytter sig også af Martins ekspertise samt skarpe reguleringssans. Opgaverne spænder fra husmår til ræve i villaområder, til tamduer der udgør alvorlig smitterisiko på det lokale hospital og måger der angriber de ansatte ved Thisted rensningsanlæg.

Det kræver vedholdenhed at være reguleringsjæger.

Klokken kvart over fem er Martin stået op da han skal på opgave nede i byen og første stop er rensningsanlægget. På vej der til ringer Martin til politiet og informerer dem om hans færden og at han senere vil være en time oppe ved hospitalet. Det er en yderst venlig betjent han taler med som lyder til at kende Martin og er vant til hans opkald. Martin fortæller det nødvendige om at informere politiet men på trods af dette og alt er på plads, meldes han til politiet flere gange om ugen. Det er resursekrævende for Martin samt for politiet og det tager tid fra den ellers vigtige opgave hvor han har begrænset tid til at udføre opgaven. Martin tager det roligt vedrørende dette og hans seneste tiltag har været at lave et opslag på Facebook i en gruppe for bygens borgere. Her har han forklaret om sine opgaver og samtidig vedlagt sine kontaktoplysninger, her håber han på at det vil minimere lidt af alle anmeldelserne.

Når Martin viser sig ved mågerne godt det er til til at fordufte.

På rensningsanlægget ifører Martin sig sin gule og orange vest med stor skrift på ryggen hvor der står reguleringsjæger. Fortil sidder der et reguleringskort i hans vest og han finder sin kaliber 22 frem med kikkertsigte. Den er udstyret med lys i kikkerten da hans reguleringstid ofte er tidligt hvor der ikke er kommet så meget dagslys frem endnu. ”Målet her er ikke at skyde alle mågerne” fortæller Martin, men de skal finde sig et andet sted at være og lade være med at angribe de ansatte på området. Han lader sin kaliber 22 op og vi bevæger os hen igennem anlægget, det er en noget anderledes fornemmelse i forhold til når man bevæger sig ude i naturen. Mågerne får hurtigt øje på Martin og de har vist tydeligvis allerede lært at det kan betyde problemer for dem, for de skynder sig hurtigt at fordufte. Martin fortæller at det er den gode effekt ved at regulere, vildtet finder hurtigt ud af at de skal holde sig væk, men de finder dog lige så hurtigt ud af hvornår de kan komme retur og derfor bliver man nødt til at være vedholden på sine opgaver.

Efter hans runde når han også lige at tale med nogen af de ansatte på området, de er tydeligvis glade for Martin kommer, er samtidigt nysgerrige på hans arbejde og de giver ham tilbagemeldinger om hvad de oplever på rensningsanlægget. Derefter pakker Martin sammen og nu skal han op til Thisted hospital hvor de kæmper med meget store antal af forvildede tamduer.

Mødding af due efterladenskaber.

Da Martin ankommer til hospitalet tager han kontakt til de ansatte der står for den daglige drift og renhold på området. De kender også Martin rigtig godt og er glade for at se ham, de fortæller ham hvordan status er på de mange duer og hvor de ser dem henne. Martin skal regulere duerne på og omkring hospitalet da de både efterlade enorme mængder af ekskrementer flere steder samt udgør en smitterisiko for syge og svage patienter på hospitalet. Der er mange duer på området og nogle ligger også på reder flere steder men dem der ligger på reder har de besluttet at lade være ind til videre.

Duerne gemmer sig mange steder og deres efterladenskaber afsløre ofte hvor de holder til.

Der går ikke længe før Martin får skudt den første due som har taget ophold under taget på en af bygningerne ved siden af hospitalet.

Det er tydeligt at se de ofte sidder der da deres efterladenskaber afslører deres hyppige besøg. Men værre ser det ud inde på nogle af lofterne hvor duerne har fundet vej ind. Her møder man synet af noget som kan beskrives som en kæmpe mødding af due efterladenskaber.

Det er ikke uden grund at man er glad for Martins hjælp i kommunen.

På en halv time når Martin at skyde fem duer og undervejs møder han mange borgere og ansatte som alle hilser pænt på Martin og Martin giver også nogle af dem en lille joke med på vejen.

Martin tager sig altid tid til at lytte til de ansatte hvor han kommer så han kan løse opgaven bedst muligt.

Mange husmår og ræve.

Da Martin blev reguleringsjæger skete det på et jægerrådsmøde hvor der blev spurgt om der var nogen der var interesseret i at være det, og uvidende meldte Martin sig og tog så på det obligatoriske to dages kursus for at bliver reguleringsjæger og i dag er reguleringsbekendtgørelsen hans bibel. Derefter meldte Danmarks jægerforbund ham til kommunen også har det kørt lige siden. I dag har han også visitkort med når han er ude hos borgere så de kan kontakte ham direkte. Det gør han både for at få flere kontakter, men også i forbindelse med fælder i boligområder, da det er borgeren selv der skal tjekke fælderne dagligt ellers ville det blive en umulig opgave for ham at varetage. Det betyder også han altid kan få et opkald.

I starten støttede kommunen ham med lidt økonomi til hans første fælder. I dag har han fælder for over 10.000 kroner som han selv har betalt for gennem tiden, mange af dem er til husmår da det er en af de opgaver der fylder rigtig meget. Fælder til krager, skader eller fælder til ræve har han også og i år har der været særlig mange ræve i villaområder, ni stykker blev det til på et par uger hvilken var en ret ny og spændende oplevelse selv om han ikke altid syntes det helt let når der sidder en rævehvalp i en fælde. Men det en opgave der skal løses fortæller Martin, ræve kan have dværg bændelorm og det har du ikke lyst til at have i dine frugtbed med mere i din have.

Det er en nye oplevelser hver gang.

At være reguleringsjæger har givet Martin indhold tilbage i hverdagen og noget at stå op til fortæller han, og da han selv kan vælge hvornår han kan og det er korte tidsrum, kan det hænge sammen med hans sygdom. Det har betydet for ham at han føler at han stadig har en vigtig rolle og bidrager til samfundet.

Når jeg spørger Martin om hvad bagsiden af medaljen er, fortæller han at det som oftest er folks uvidenhed om regulering og at de taler regulering ned uden at have kendskab til omfanget af problemerne. Der ud over kunne han også godt ønske sig lidt økonomisk støtte til både fælder og ammunition og han havde da også søgt om lidt dækning af patroner fra kommunen på ca 500 kroner men fik afslag.

Det afholder dog ikke Martin fra at forsætte som reguleringsjæger, det er en ny oplevelse hver gang fortæller han. Han føler at han hjælper og giver noget tilbage og hans plan er at blive ved indtil han ikke kan mere.